Alfredo Caffé Lungo er til dig som elsker en fløjlsblød lungo med en fyldig og afrundet smag. Den er sød og raffineret med et godt samspil mellem mild syrlighed og sødme og ikke mindst i en komposterbar kapsel.
Kaffebønnerne i denne blanding består af mørkristede arabica- og robustabønner. Fra de Central- og Sydamerikanske bønner får man en afrundet smag af hvede og de afrikanske arabicabønner tilføjer en fyldig og fløjlsblød smag. Et strejf af Sydøstasiatisk robusta giver en aromatisk balance og noter af kakao og krydderier. Den toppes med en lys, gylden crema.
Alfredo Caffé ristes skånsomt og langsomt i en særlig udviklet proces, der giver kaffen dens balancerede og fløjlsagtige smag med en vidunderlig krydret aroma.
Indeholder 50 biologisk nedbrydelige kaffekapsler* uden aluminium eller plastik til gavn for miljøet.
* Kapslerne er lavet af fibre fra sukkerrør og er komposterbare som bioaffald under de rette forudsætninger, hvilket vil sige industriel kompostering (høj konstant varme). Dette foretages i kommunerne Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Frederiksberg Haveboliger og Københavns Kommunale institutioner. Bor man andetsteds, skal kaffekapslerne ikke sorteres som bioaffald men som småt brandbart sammen med andet husholdningsaffald, hvorved de indgår i fjernvarmeforsyning som en grøn energikilde. Afbrændingen forringer ikke miljøet og tæller positivt i energiregnskabet, så der er stadig masser af fordele ved disse plantebaserede kapsler, selv hvis du ikke kan genbruge dem som bioaffald.
Produktet er kun egnet til Nespresso®.