Her får du en italiensk inspireret Espresso med Peter Larsens velkendte kvalitet. Den har en helt særegen smag og en unik, letrøget eftersmag. En god og smagfuld kaffe som ikke mindst er økologisk.
Peter Larsen Espresso Classic er en mellemristet kaffe bestående af 100% økologiske Arabica-kaffebønner fra højlandet i Brasilien og El Salvador. Den distinkte smag frembringes ved at langtidsriste bønnerne, og det giver dem en blød og fyldig smagsoplevelse med en behagelig syrlighed.
Denne kaffe ligger i den højere ende af styrkeskalaen og egner sig perfekt til dig, som ønsker en kaffe med en rund og harmonisk smag afrundet med røgede noter, som bringer tankerne hen på en ren, italiensk kaffenydelse. Kaffen er, ud over at være økologisk, Rainforest Alliance-certificeret og prioriterer dermed produktion med øje for miljøet.
Kapslerne er lavet af fibre fra sukkerrør og er komposterbare som bioaffald under de rette forudsætninger, hvilket vil sige industriel kompostering (høj konstant varme). Dette foretages i kommunerne Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Frederiksberg Haveboliger og Københavns Kommunale institutioner. Bor man andetsteds, skal kaffekapslerne ikke sorteres som bioaffald men som småt brandbart sammen med andet husholdningsaffald, hvorved de indgår i fjernvarmeforsyning som en grøn energikilde. Afbrændingen forringer ikke miljøet og tæller positivt i energiregnskabet, så der er stadig masser af fordele ved disse plantebaserede kapsler, selv hvis du ikke kan genbruge dem som bioaffald.